Tag på “Stævnemøde med sandheden” og bliv detektiv for en dag! Udforsk slottets gemmer, løs gåder og afslør hemmeligheder, mens skuespillere bringer mysteriet til live.
Når du ankommer til Højriis Slot, venter en oplevelse fyldt med mystik og opdagelser. Mysteriet udfolder sig gennem slottets mange sale og skjulte kroge, hvor ledetråde og skjulte beskeder guider jer tættere på sandheden.
I vælger selv jeres tempo og kan gå på opdagelse, undersøge spor og vende tilbage til tidligere fund. Skulle I få brug for et hint, står personalet i caféen klar til at hjælpe jer videre.
Mysteriet tager cirka to timer, og I er velkomne til at blive på slottet efterfølgende. Caféen er åben under mysteriet, så der er mulighed for at købe en forfriskning undervejs.
Der er altid mange sommergæster på Højriis Slot. I år er det helt skørt. I løbet af få dage ankommer uanmeldte gæster fra hele Europa til slottet.
Hvad vil de?
Hvem er de?
Hvorfor er de her?
Oldfrue Karna Blom er særdeles bekymret!
Slotsejer og giftforsker Hertug Konrad er rejst til Cornwall med sin datter Frk. Rose. Han har arbejdet intenst på et stort forskningsprojekt, der har ført til et yderst interessant fund. Nu har han fortjent at nyde havet og bølgerne.
Oldfrue Karna Blom styrer som sædvanligt slottet med hård hånd. Det er dog noget af en udfordring denne sommer. Den nye stuepige har tankerne helt andre steder end på arbejdet, Lille Emil roder i gæsternes sager og finder de mest mærkværdige ting, Butler Måns har stadig ikke helt styr på porcelænet. Det sidste Karna Blom har brug for, er uventede gæster.
For de lidt mindre i familien, er der et ekstra mysterium. Skottehunden Ailean guider jer gennem slottet. Løs opgaverne – opklar mysteriet.
Er mørke kældre ikke jeres kop te, lister I bare udenom.
Bring venneflokkens kompetencer i spil. I får brug for, én der kan lægge to og to sammen, én der kan læse mellem linjerne og én der kan holde snuden i sporet. Mon I har hvad der skal til, for at løse Mysteriet på Højriis Slot?
Tag familiens skarpeste hjerner med, her gælder det om at arbejde sammen. Hver generation har noget særligt at byde ind med, når årets mysterium skal løses.
Er I gode til at arbejde sammen og gennemskue svære ting? Nogle tester det ved at samle møbler, andre løser Mysteriet på Højriis Slot – det går bedst hvis man holder hovedet koldt og hinanden i hånden.
Der er sket en forbrydelse på Højriis – I er detektiverne, og det er op til jer at opklare, hvad der er sket. I får helt eksklusivt mulighed for at gå på opdagelse i slottets smukke og dramatiske univers, men lyt ved dørene, læs brevene, hold jer skarpe og læg mærke til selv de mindste detaljer. Undervejs vil I møde spændende personer, der gør mysteriet levende.
Når I ankommer til slottet, får I udleveret materiale til at komme i gang med at opklare mysteriet. I vælger selv jeres tempo og vej rundt på slottet. I kan altid vende tilbage og undersøge mystiske fund nærmere. Får I brug for det, står personalet i caféen klar til at hjælpe jer.
Du kan bestille billet her
Ved ankomst fremvises billetten på smartphone eller print.
Billetter kan købes i døren, så længe der ikke er udsolgt.
Vi anbefaler at købe billetterne på forhånd.
Den 5. juli – 2. august 2025
Alle dage kl. 10.00 – 17.00.
Vi anbefaler, at du sætter to timer af til at løse mysteriet.
Din billet giver yderligere adgang til slottets park og café.
Caféen og parken følger slottets åbningstider
Trænger I til en varm kop kaffe og et stykke kage, eller en kold sodavand og noget sødt, finder I det i caféen.
Har I selv taget forfriskninger med, er I velkomne til at nyde dem i parken eller madpakkerummet.
Mad og drikke må ikke medbringes på slottet.
Rygning – er ikke tilladt på hele området.
Kæledyr – ingen adgang til området.
Særlige behov – skriv til os på hojriis@hojriis.dk
Ved du endnu ikke hvad du skal lave i din sommerferie? Kom til Højriis Slot i Nordjylland og vær detektiv for en dag!