Højriis nævnes første gang i 1397. Den daværende ejer Ridder Johan Skarpenberg, var en af dronning Margrethe I’s vigtigste rådgivere. I 1409 reddede han dronningens liv ved at opdage og forpurre hertuginde Elisabeths forsøg på forræderi mod dronningen.
Skarpenberg var en magtfuld mand, der udover Højriis, ejede mange store gårde, blandt andet Spøttrup i Salling.
I 1524 arver Erik Eriksen Banner gården, som har været i hans familie siden 1465.
Erik Eriksen Banner var ligesom sine forfædre en af landets mægtige stormænd. Han ejede store godsområder blandt andre Kalø Slot.
Erik Eriksen Banner var en del af de stormænd, der støttede de jyske medlemmer af rigsrådet, som i 1523 sendte et brev til den daværende konge Christian II, hvori de opsagde deres troskab. Dette resulterede i, at Hertug Frederik overtog magten og blev indsat som Frederik I.
Efter Frederik I’s død i 1533 kunne rigsrådet ikke enes om valget af en ny konge i Danmark. Her spillede Erik Eriksen Banner igen en rolle i, hvem der blev den næste konge. Erik Eriksen Banner var en af adelens hovedanførere i Jylland under Grevens Fejde. Opgøret endte med at Hertug Christian, som Erik Eriksen Banner støttede, blev indsat som Christian III (1503-1559), og Erik Eriksen Banner blev en af den nye konges mest betroede mænd.
Poul von Klingenberg var dansk købmand og generalpostmester. Han var født i Hamborg, men flyttede til Danmark, hvor han var en af kongens kreditorer. Han havde lånt store summer til den danske konge, og som kompensation fik han tildelt adskillige godser, som han supplerede med egne køb – heriblandt Højris, som han købte i 1670.
I sit arbejde som generalpostmester effektiviserede han postvæsnet, og han var særdeles respekteret for sit store arbejde. Han blev i 1669 adlet, og ofte udsendt som dansk ambassadør ved fredsslutninger.
En af hans store interesser udover postvæsenet var havebrug. I hans tid var haven på Højriis en af de fineste i Nordeuropa. Efter hans død blev den ført videre af hans søn, der også var en dygtig gartner. Portrætter af Paul von Klingenberg og hans hustru ses i slottets riddersal.
Didrik Galtrup købte i 1778 Højris, hvor slægten boede frem til 1918. De næste århundreder formåede Galtrup familien at holde sammen på Højris. Under landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet holdt ejeren hovedet koldt, og han ledte fornuftigt sine gårde gennem krisen.
Det var Didrik Galtrup, der i 1859 besluttede at bygge sig en pragtbygning med tårn og kulørte glasruder i tidens stil – nygotikken. Indtil da var Højriis et funktionelt anlæg, bestående af et enkelt renæssancehus og tre lave bindingsværksfløje.
I 1865 overgik Højris til Carl Louis August Steensen-Leth, der var svigersøn til Galtrup. I en menneskealder boede han på og udbyggede Højris, der i disse år oplevede en opblomstring. Godsets jorder blev udvidet, og både haven, avlsbygningerne og skovene blev moderniseret under hans ejerskab.
I 1876 færdiggjorde han ombygningen af hovedbygningen til det nuværende nygotiske udtryk. Fra Kammerherrens tid stammer også de omfattende skovanlæg, der stadig præger Højriis i dag.